Vandsikker
Hver dag står tusindvis af undervisere, frivillige og forældre klar ved vandkanten. Her lærer børn at få hovedet under vand. At flyde. At svømme. At redde. Og at tænke sig om.
Men hvad skal man egentlig kunne i et land som vores, der er omgivet af vand? TrygFonden er gået sammen med SvømDanmark, DGI og Dansk Skoleidræt for at lave en fælles ramme og et fælles sprog. Vi kalder det Vandsikker, og det skal gøre det lettere for svømmelærere, pædagoger, undervisere og trænere, skoler, klubber og forældre at løfte den vigtige opgave i fællesskab.
Hvad skal man lære – og hvornår?
De fleste ved nok, at det er vigtigt at lære at begå sig i vand. Men hvad skal man egentlig helst kunne – og hvornår? En del af Vandsikker er en fælles standard og anbefaling til, hvad man skal lære i forskellige aldersintervaller. På svømmeholdet, i skoleundervisningen eller når man er i svømmehallen med sin familie.
Se anbefalingerne nedenfor eller download vores skema.
Hvad skal man øve, når man er 0-6 år?
For den yngste målgruppe gælder det om at blive tryg ved vandet og øve sig i at flyde, bevæge sig rundt og tilkalde hjælp, hvis nogen er i problemer. Klik dig videre, og læs mere om de enkelte færdigheder, der er gode at støtte børn i at udvikle i alderen 0-6 år.
Hop – tryg overgang
Flyd – flyde og træde vande
Svøm – bevægelse i vand
Dyk – tryg overgang
Red – livredning
Hjælp – førstehjælp
Hvad skal man øve, når man er 7-12 år?
Hop – tryg overgang
Flyd – flyde og træde vande
Svøm – bevægelse i vand
Dyk – under vand
Red – livredning
Hjælp – førstehjælp
Hvad skal man øve, fra man er 13 år?
Tænk – farer og sikkerhed
Hop – tryg overgang
Flyd – flyde og træde vande
Svøm – bevægelse i vand
Dyk – under vand
Red – livredning
Hjælp – førstehjælp
Her møder du Vandsikker
Vandsikker er et samarbejde mellem fire af landets stærkeste kræfter på vandområdet: DGI, SVØM Danmark, Dansk Skoleidræt og TrygFonden.
Vi er gået sammen om udfordringen, at alt for mange børn og voksne ikke kan begå sig sikkert i vand. Det vil vi lave om på.
Vi kalder det nye samarbejde Vandsikker. Med materialer, viden og et fælles sprog skal vi gøre det lettere for svømmelærere, pædagoger, undervisere og trænere, skoler, klubber og forældre at bidrage til, at alle børn lærer at begå sig og får gode oplevelser i og omkring vand.
Vandsikker skal nu ud at leve i de forskellige organisationer, der er en del af samarbejdet, og vi glæder os til at opleve, hvordan det er med til at skabe vandglæde og sikkerhed for både store og små.
Download vores rapporter
-
DownloadVoksne og børns svømme- og livredningskundskaberTrygFonden har sammen med Epinion udgivet en rapport, der går tæt på udviklingen i svømme- og livredningsfærdigheder hos børn og voksne. Hvor kompetente og trygge er vi egentlig i vand? Og hvad motiverer os?Download rapporten
-
DownloadSkolesvømning i danske grundskolerTrygFonden har sammen med Epinion udgivet en rapport om svømmeundervisningen i de danske grundskoler. Målet er at blive klogere på barriererne og lære af de steder, der gør det godt.Download rapporten