Søg

 Kvindelig livredder med livredderflag

Flag og skilte på stranden

Store sikkerhedsskilte, rød-gule livredderflag og grønne redningsnumre er afgørende for din sikkerhed ved strandene i Danmark. Her får du et overblik over, hvad de forskellige flag og skilte betyder, og hvordan du kan bruge dem.

Hvad betyder de forskellige flag og skilte på stranden?

Hvad betyder de forskellige flag og skilte på stranden?
På de danske strande finder du flag og skilte, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvor, det er sikkert at bade. Klik på næste for at se, hvad de forskellige flag og skilte betyder, og hvordan du kan bruge dem til at øge din sikkerhed på stranden.

Rød-gult livredderflag

Rød-gult livredderflag
Det rød-gule flag betyder, at livredderposten er åben, og du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader. Det er det internationale flag for 'livredder på vagt', og det flag, vi bruger i TrygFonden Kystlivredning. Nogle strande bruger også et grønt flag, som betyder det samme som det rød-gule. De to rød-gule flag i vandkanten markerer desuden det område, livredderne anbefaler at holde dig imellem.

Gult livredderflag

Gult livredderflag
Det gule flag betyder, at du skal være særligt opmærksom ved badning. Det kan skyldes bølger, strøm, fralandsvind eller brandmænd.

Rødt livredderflag

Rødt livredderflag
Det røde flag betyder, at livredderne fraråder badning, fordi vandforholdene er livsfarlige. Det kan skyldes meget store bølger, kraftige strømforhold eller forurenet vand.

Blå Flag

Blå Flag
Blå Flag er en international miljømærkningsordning, der sikrer gode oplevelser ved strand og havn. Organisationen beskytter hav- og kystmiljøet og tildeler blå flag til strande og havne, der gør en ekstra indsats for miljøet. Blå Flag oplyser også om kyst- og havmiljøet, og hvordan vi kan bruge naturen på den mest hensigtsmæssige måde.

Sikkerhedsskilte

Sikkerhedsskilte
På 67 strande i Danmark er der opsat sikkerhedsskilte. Skiltene giver dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på ved stranden. Fx tilgængeligt redningsudstyr, adgang for redningskøretøjer og vandforhold. Hvis der er risiko for revlehuller eller vandet hurtigt bliver dybt, kan du også læse det på skiltene. Du finder de samme skilte, når du går på stranden i andre europæiske lande.

Redningsnummer

Redningsnummer
De fleste strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som du skal oplyse, hvis du ringer 1-1-2 ved en ulykke. Redningsnummeret angiver din præcise placering til alarmcentralen, så hjælpen kan nå hurtigere frem.

Vi sikrer de danske kyster

  • livreddertårne har vi placeret langs de danske strande og havnebade.
  • redningskranse fra TrygFonden hænger rundt i landet ved strande, havne og søer.
  • redningsaktioner var vores livreddere på i sommeren 2023, hvor de vurderede, at der var liv på spil.
Børn på stranden

Find et badested

Hvor skal du hen på din næste badetur?
Få et overblik over badeforhold på de danske strande, havne og i svømmehaller.