Søg

TrygFondens Enhed for Drukneforskning

Færre skal drukne i Danmark. TrygFondens Enhed for Drukneforskning i Region Sjælland skal skabe mere viden, som kan bruges til at mindske antallet af druknehændelser. Ambitionen er at redde liv og forebygge, at personer drukner.

Fakta om drukning i Danmark

  • gange om året rykker de præhospitale beredskaber ude til drukne- og vandhændelser.
  • personer mister livet i en druknehændelse hvert år.
  • personer er hvert år involveret i en druknehændelse men overlever.
  • kr. har TrygFonden doneret til TrygFondens Enhed for Drukneforskning.

Der er cirka 200 druknehændelser om året i Danmark, og i halvdelen af tilfældene ender det fatalt – altså med druknedød – mens det i den anden halvdel af tilfældene ender med, at personen overlever. Der har længe været et ønske blandt forskere og professionelle aktører, der arbejder med drukneforebyggelse, om, at drukneforskningen også skal omfatte overlevende og deres forløb efter en druknehændelse.

Det er noget af den viden, forskere nu får mulighed for at skabe i TrygFondens Enhed for Drukneforskning, der er etableret under Præhospitalt Center i Region Sjælland. Det skal handle om drukning og vandhændelser, men også om behandlingen af overlevende efter drukning, som der kun er forsket meget lidt i.

Forskningen skal først og fremmest omsættes til konkrete forebyggelsestiltag, der gør en forskel for de mennesker, der færdes ved, i og på vandet

Niklas Breindahl, læge og forsker ved Præhospitalt Center i Region Sjælland

Forskningen vil tage udgangspunkt i data fra de præhospitale beredskaber, som indeholder information om alle udkald til drukne- og vandhændelser i hele landet.

”Ved ikke blot at se på druknedødsfald, men også på druknehændelser, hvor de involverede overlever, får vi mere data til rådighed og mulighed for bedre viden om, hvor, hvordan og hvorfor hændelserne sker. Dermed bliver vi klogere på, hvordan vi mere effektivt kan forebygge fx gennem oplysning, adfærdsændringer og sikkerhedstiltag, og mindst lige så vigtigt, hvordan vi sikrer den bedst mulige behandling til de overlevende, så de skal leve med færrest mulige mén,” siger Thea Palsgaard Møller, der er speciallæge og forsker ved Præhospitalt Center i Region Sjælland og klinisk lektor ved Københavns Universitet.

Ambitionen med det nye center, der har modtaget en bevilling fra TrygFonden på 10 mio. kr., er at redde liv og forebygge, at personer drukner.

”Vi er meget spændte på denne nye forskningsenhed. Vi har i TrygFonden i mere end 25 år arbejdet med drukneforebyggelse, og vi har i mere end 15 år også bidraget med en national druknestatistik. Men den nye forskningsenhed har nogle helt andre muligheder for at indsamle og analysere data, og det skal føre til nye ideer og tiltag i det forebyggende arbejde for at forhindre drukneulykker, hvor vand og mennesker mødes,” fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden.

Hvad sker der nu?

TrygFondens Enhed for Drukneforskning vil tage initiativ til en druknekonference i 2026 med henblik på at skabe en fælles vision for aktørerne på området og sammen med aktørerne og på baggrund af den eksisterende viden lave en fælles plan for, hvordan man arbejder hen imod den vision.

Læs mere om TrygFondens Enhed for Drukneforskning ved Region Sjælland.

René Højer

Har du spørgsmål?

René Højer

Projektchef for vandsikkerhed i TrygFonden