Før du går ud på isen
Du bør kun betræde isen, hvis kommunen tillader færdsel på den. Nogle kommuner sætter skilte op, hvor det er forbudt at gå ud på isen, mens andre kommuner sætter skilte op, der fortæller, at isen er sikker. Det er en god idé at orientere dig hos kommunen, der som regel har information på deres hjemmeside om, hvor du trygt kan færdes på isen.
På nogle søer bliver det aldrig tilladt at gå på isen, fordi der fx er siv- eller træbevoksning langs kanten, som gør isen usikker, ligesom isen i havne og langs kysterne aldrig bør betragtes som sikker.
5 gode råd til sikker færdsel på isen
Selvom isen kan bære, skal du stadig bruge din sunde fornuft og passe på både dig selv og andre.
- Gå kun ud på isen de steder, hvor færdsel på isen er tilladt.
- Gå aldrig ud på isen med barnevogn, hunde eller andre levende væsener, som ikke er i stand til at hjælpe sig selv, hvis isen skulle briste.
- Hvis du mærker, at isen under dig giver efter, så gå stille og roligt tilbage på land. Lad være med at hoppe, så du belaster isen endnu mere.
- Gå aldrig ud på isen alene, så der ikke er nogen til at hjælpe dig, hvis du går igennem isen.
- Hvis du ser personer på isen, hvor du ved, at den er usikker, så kald dem tilbage på land, så der ikke sker ulykker.
Hvornår er isen sikker?
Når man vurderer, om færdsel på isen er sikker, er det ikke kun isens tykkelse, der er relevant. Istemperaturen, saltholdigheden i det frosne vand, belastningen af isen samt folks adfærd på isen har også betydning, og derfor skal man altid bruge sin sunde fornuft.
Læs mere om, hvad der har indflydelse på isens bæreevne nedenfor, og læs beregningerne, der ligger bag i rapporten 'Kan man gå på vandet?'
Istemperaturen
Saltholdighed
Belastning af isen og folks adfærd
Andre særlige forhold
Hvis ulykken sker på isen
Det kan være rigtig farligt at falde igennem isen. Heldigvis sker der sjældent alvorlige ulykker, men det iskolde kolde vand kan være livstruende, og den sprækkede, tynde is gør det vanskeligt for vidner til ulykken at hjælpe personen op fra vandet.
Nedenfor får du nogle råd til, hvordan du redder dig selv eller andre op fra det kolde vand, hvis ulykken sker.
Hvis du falder gennem isen:
- Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
- Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i, og sæt albuerne på isen.
- Råb efter hjælp!
- Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
- Mav dig fremad mod land, til isen igen kan bære.
- Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op. Bevæg dig mindst muligt.
Hvis andre falder gennem isen:
- Ring 1-1-2.
- Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
- Læg dig ned på maven.
- Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr til personen i vandet og hold fast i linen.
- Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
- Ræk aldrig din arm ud!
Hvornår er isen sikker?
Når man vurderer, om færdsel på isen er sikker, er det ikke kun isens tykkelse, der er relevant. Istemperaturen, saltholdigheden i det frosne vand, belastningen af isen samt folks adfærd på isen har også betydning, og derfor skal man altid bruge sin sunde fornuft.
Læs mere om, hvad der har indflydelse på isens bæreevne nedenfor, og læs beregningerne, der ligger bag i rapporten 'Kan man gå på vandet?'