
Hvorfor er det sundt at vinterbade?
Fordele ved vinterbadning
Det øger lykkefølelsen
Det styrker immunforsvaret
Det kolde vand aktiverer immunsystemet og øger adrenalinniveauet, hvilket kan hjælpe med at bekæmpe infektioner.
Når kroppen udsættes for kulde, frigør den en række stresshormoner, som øger antallet af hvide blodlegemer i blodbanerne. Det gør, at adrenalinniveauet stiger og hidkalder de hvide blodlegemer, heriblandt de såkaldte naturlige dræberceller, som gør, at kroppen potentielt kan blive bedre til at bekæmpe infektioner.
Det er godt for blodkarrene
Når din krop bliver udsat for et kuldechok, trækker blodkarrene i fingre, fødder, arme og ben sig sammen, så blodet strømmer til de indre organer. Når du kommer op af vandet, åbner blodkarrene sig igen, og du får en varm fornemmelse i kroppen. Man kan sige, at vinterbadning er motion for blodkarrene.
Du bliver bedre til at holde varmen
Ved regelmæssig vinterbadning vænner kroppen sig til kulden, hvilket gør, at vinterbadere ikke fryser så meget, når de er ude i det kolde vejr.
Man kan altså vænne sig til det kolde vand. Derfor er det smart at indlede sin første sæson som vinterbader ved at blive ved med at gå i vandet, mens temperaturen falder.

Vær opmærksom, når du vinterbader
Hvis du er sund og rask kan du begynde at vinterbade, når du vil – også i de koldeste måneder. Bader du om vinteren, er det ligesom om sommeren vigtigt at følge de fem baderåd. For det er bestemt ikke mindre farligt, når det er koldt.
Det er vigtigt, at du kender stedet, hvor du vinterbader, og er opmærksom på de lokale forhold – især hvordan du kommer op af vandet igen. Og så er det som altid vigtigt, at du aldrig bader alene.
10 gode råd til sikker vinterbadning
Bad aldrig alene
Hvis du ikke kan komme op af vandet, kan det hurtigt blive livsfarligt, selv for erfarne svømmere.
Det chok, som det kolde vand forårsager i kroppen, kan være voldsomt og kan medføre både ubehag og panik. Derfor skal du sikre dig, at en hurtig exit fra det kolde vand er muligt. Vi anbefaler, at du holder dig i umiddelbar nærhed af badestiger, trapper og lignende, når du vinterbader, og at du bader sammen med andre, som kan hjælpe, hvis behovet skulle opstå.
Spørg din læge, hvis du er i tvivl om dit helbred
Undgå at få hovedet under vand
Hop aldrig i det kolde vand. Vi anbefaler, at du vænner dig til kulden og får styr på din vejrtrækning, før du eventuelt tager hovedet under vandet. Mange vinterbadere foretrækker at bade med en hue på hovedet, som kan hjælpe med at holde på varmen.
Tag kun korte dyp de første gange du vinterbader
Træk vejret roligt
Gå i vandet ved en stige eller trappe
Lad kroppen køle lidt ned efter sauna
Gå langsomt på badebroen
Tag varmt tøj på lige efter
Gå ikke i vandet beruset eller sløj
Anders Myrhøj, Kystlivredningschef i TrygFonden KystlivredningSom udgangspunkt kan alle raske mennesker vinterbade
